Wednesday, June 10, 2015

Meet the Svensons

Svenson and sons

Så var vi kommet til tredie og afgørende heat i årets le Mans serie. Heatet der skulle afgøre om vi skal ligge i bunden af A-finalen eller i toppen af B-finalen.

Brian har tilbragt for megen tid på regionens hospitaler op til løbet og var ikke helt frisk, så reserverne blev  kaldt ind. Heldigvis kunne de stille op i fin form og farvekoordinerede t-shirts.

Vejret var strålende (naturligvis, en blev jo 63 den dag :-) så vi forventede gode tider. Strategien var krystalklar; Bare kør til.
Efter lidt indledende check af styretøj og dæk (der blev sparket på alle fire) var Pappa Svenson klar til at lægge ud.
Det er ikke helt klart, om Oles sidste check er at pudse visiret, eller at lugte til handskerne. Men i gang kom vi fra en startposition som nummer tre.
Der var god fart på karten, men nogle havde lukket nogen andre bisser ud på banen. Dem måtte Ole så slås med, både dem, der kørte hurtigt og dem, der kørte ureglementeret.  Morten overtog karten på en hæderlig 11 plads, så vidt jeg husker.

Morten kørte mindst lige så godt og afleverede på en 8. plads. I mellemtiden kunne fotografen nyde naturen og konstatere, at Roskilde Racing Center stadig har humor.


Så blev det Mikkel og til sidst Sørens tur. På grafen kan man se, hvordan det gik:

Efter Mortens stint så team ejeren mere udkørt ud end føreren:
(god bedring, Brian)

Hvad de andre havde vundet, satte Søren planmæssigt over styr i sidste stint, så det blev til en tilfredsstillende 11. plads.
Heat
Dato
Points/PlaceringKørte omgange
127. april 20158102
418. maj 20151486
710. juni 201511101

Den endelige placering må vi vente på, check evt, http://www.kfs-lemans.dk/ når de høje herrer har fået den opdateret. Det lave antal omgange d. 18. maj ser måske mærkeligt ud, men det var altså regnvejr den dag. Opdatering: Brian har nu været inde på resultat-siden og konstateret at (jeg citerer): "Det blev til en sammenlagt 28’ plads for vores vedkommende, ud af de 65 tilmeldte hold. Det syntes jeg vi kan være stolte af.
Vi gir den gas i B finalen J
"
Denne gang er der her en helmet-cam video fra Sørens optræden på den skrå bane. Næste gang vil jeg forsøge at overtale Mikkel til at køre med Cam-helmet, så vi andre kan se og lære.

Uden for banen var det en god, gammel russisk motorcykel, der tiltrak sig opmærksomheden. Ural, Dnepr og andre fabrikker lavede i mange år kopier af BMWs boxer cykler, og mange af dem kører endnu.  Jeg har været med til at kigge på en, der havde fået elektronisk tænding monteret sidste år! Så man kan stadig få reservedele...
Derimod er det kommet bag på mig, at der stadig produceres nye maskiner med det gamle look: http://www.autoevolution.com/news/2013-ural-m70-retro-the-road-friendly-sidecar-motorcycle-53715.html# .

Vi ses til finalen.


No comments:

Post a Comment