Wednesday, May 2, 2018

Le Mans 2018, Heat 1.

Nyeste sladder fra Roskilde Racing Center. 

Trods en meget begrænset træningsindsats dette forår kastede Neil, Phillip, Ole og Søren sig ud i første heat at årets Le Mans serie. 

Det var ellers lige ved at gå op i kaos og kører-strejke, da det forlød at teamchef Brian havde glemt sandwichbollerne på kontoret. Heldigvis besindede han sig og kørte tilbage gennem Københavns myldretidstrafik for at hente dem, og krisen var undgået. 

Hvordan gik det så? Ja, detaljerne kan ses i tabellerne nedenfor, men vi endte på en 17. plads af 25 startende. Teamchefen roste kørerne efter løbet (jeg tror ordet iNCRedible sneg sig ind her), men formanede alle, at vi skulle stramme os lidt an til næste gang. 

Vi plejer ikke at have en sladderspalte i denne blog, men en gang skal jo være den første :-)  :

Kandidat til Rookie of the Year?

Neil var med for første gang på RRC, og til trak sig naturligt en del opmærksomhed. Især da han viste rigtigt gode takter. Omgangstiderne var ganske sammenlignelige med de garvede/ældre køreres. Men se selv i denne video, hvor Neil giver en omgang.



Det blev også til et par snapshots til familiealbummet:

Der køres lige til stregen. Nydeligt. 



(De andre kørere er der taget så mange billeder af efterhånden, at de må undvære i dag. Fotografen frøs om fingrene).

Sidste års rookie bagtaler de andre kørere!

Overraskende reaktion fra en af Team NCR's kørere.  Se selv videoen: 



Hermed slut fra RRC i dag. Og husk: Tro ikke på nyheder, med mindre du selv har manipuleret dem!

NCR Danmark
1:20.602
1:13.574
1:14.201
1:13.606
1:12.117
1:11.339
1:11.479
1:12.233
1:12.194
1:11.340
1:12.084
1:17.107
1:12.087
1:11.886
1:11.752
1:11.632
1:11.904
1:12.017
1:11.828
1:11.347
1:11.385
1:11.631
1:11.846
1:13.373
1:13.053
1:35.731
1:14.153
1:13.170
1:12.707
1:17.772
1:12.324
1:12.672
1:13.454
1:12.812
1:11.727
1:13.302
1:12.739
1:12.186
1:11.914
1:12.752
1:11.812
1:12.733
1:12.173
1:14.827
1:12.506
1:12.380
1:12.011
1:12.185
1:34.089
1:14.158
1:13.643
1:12.358
1:12.067
1:12.596
1:11.821
1:13.348
1:14.792
1:11.589
1:12.192
1:11.397
1:11.411
1:11.515
1:12.178
1:11.113
1:11.639
1:12.645
1:11.834
1:11.688
1:11.158
1:11.848
1:11.567
1:11.957
1:11.566
1:30.613
1:11.329
1:12.066
1:11.931
1:11.251
1:12.375
1:11.429
1:10.934
1:11.935
1:11.087
1:11.172
1:11.547
1:10.683
1:11.221
1:11.166
1:10.834
1:11.135
1:12.585
1:11.200
1:11.140
1:10.918
1:11.950
1:11.199
1:11.122
1:11.169
1:10.982

Monday, August 29, 2016

Le Mans, B finale

Dette år kvalificerede vi os til B-finalen, hvilket passer fint med vores målsætning. Det er i hvert fald bedre end C-finalen!

Teamchef Brian var tidligt på banen, og der var check på alt fra starten af. Han havde endda hjemmebagte pølsehorn med, det er lige guf for racer-maver!  Altså, jeg mener .. ok, lige meget, de smagte i hvert fald godt!

Roskilde Racing Center havde måske bemærket, at vi havde en lidt ældre kører på holdet; de havde til lejligheden sat en Hjertestarter op lige ved vores team bord. Så vidt jeg kan se, er det heavy duty modellen, der i nødstilfælde også kan starte en motorcykel eller en mindre bil.

Starten gik i solskin, men der var lovet kraftige regnbyger senere på eftermiddagen. Søren fik lov at starte, kom godt fra start og holdt en 13. plads det meste af stintet. Herefter tog Ole over og gjorde det endnu bedre, med holdets bedste tid på 1:10.687 .  Det gav fotografen tid til at tage en lille video:



Efter et stykke tid blev løbet for kedeligt for en af svingdommerne, som tog sin gode stol og

krøb ind i hulen til de andre, hvorfra de holdt skarpt øje med hamburgerboden ...


I mellemtiden gav de den gas hos Wittrup Motel:

Som man kan se på billedet havde Ole endda overskud til at holde øje med fotografen.


Da Ole havde spolet en 8. plads hjem, overtog Peter og gav os alle en opvisning i forskellige svingteknikker. Det er usædvanligt, at man rækker hånden ud i svingene på banen, men en gang blev det observeret:
Så vidt vides var det ikke henvendt til Peter.

Spøgelsesbillister ses også sjældent her, men alligevel har banen fået monteret to lys, der vender modsat køreretningen. Man håber, at de lyser rødt.

Sidste mand på banen blev Brian, som skulle redde æren. Det lykkedes at komme i mål med æren i behold på en fin 15. plads.
(Hint til RRC: Spindelvæv og støv øger ikke læseligheden)

Hvorfor Brian ser så bister ud på det afsluttende billede vides ikke med sikkerhed, men helt tilfreds med sin kørsel var han åbenbart ikke.

Uden sammenligning i øvrigt, så klarede vi os en hel del bedre end en vis Kevin, der på samme tidspunkt også afleverede sin bil ved slutningen af hans løb 687 km væk:


Og hvordan gik det så med vejret?  Tjah, da jeg kørte fra banen begyndte det at dryppe, inden jeg nåede Roskilde væltede det ned.  Det bekræfter mig i, at vi var med i den rigtige finale.  

Vi ses på banen.

Thursday, March 17, 2016

Ny, ny, ny

Nyt år, nye karts og en ny fører!  Som det snart er blevet tradition, var NCR Gokart team på pletten da Roskilde Racing Center åbnede den nye sæson.

Solen havde skinnet hele dagen, og det lignede næsten forår, da vi kørte mod Roskilde. Men foråret var ikke kommet helt til Roskilde, her var der overskyet og blæsende. Men det var fint vejr at køre i, og de nye, friske dæk stod forbavsende godt fast på asfalten, på trods af den lave temperatur.

Der var helt nye og rene karts fra Dino:


Det er altså Honda motorer ... det kan vi godt lide ;-)   Min CB360 kan dog godt rende fra sådan en kart, men det hjælper også med seks gear. Men de nye karts kørte en anelse hurtigere end vi et vant til på RRC.

Den nye fører i dag var Peter, velkommen.  At Peter har prøvet indendørs gokart tidligere var til at få øje på; uden at kende banen lavede Peter meget respektable tider, og var i stand til at forbedre dem heat for heat. Peter er kandidat til Rookie of the Year prisen i skarp konkurrence med Jan, som vi endnu har til gode at få på banen.

Den lille, røde dims på billedet nedenfor er transponderen, som hjælper med at registrere omgangstiderne. Firmaet bag leverer også program og database til at gemme resultaterne. De er, så vidt jeg husker,  ret markedsdominerende indenfor mange racing sportsgrene.


I dagens anledning bliver der også lige plads til et billede af den nye kører og af vores catering-chef, Brian.


Nu er det tid til at restituere de ømme vintermuskler, inden vi mødes på banen igen.


Wednesday, June 10, 2015

Meet the Svensons

Svenson and sons

Så var vi kommet til tredie og afgørende heat i årets le Mans serie. Heatet der skulle afgøre om vi skal ligge i bunden af A-finalen eller i toppen af B-finalen.

Brian har tilbragt for megen tid på regionens hospitaler op til løbet og var ikke helt frisk, så reserverne blev  kaldt ind. Heldigvis kunne de stille op i fin form og farvekoordinerede t-shirts.

Vejret var strålende (naturligvis, en blev jo 63 den dag :-) så vi forventede gode tider. Strategien var krystalklar; Bare kør til.
Efter lidt indledende check af styretøj og dæk (der blev sparket på alle fire) var Pappa Svenson klar til at lægge ud.
Det er ikke helt klart, om Oles sidste check er at pudse visiret, eller at lugte til handskerne. Men i gang kom vi fra en startposition som nummer tre.
Der var god fart på karten, men nogle havde lukket nogen andre bisser ud på banen. Dem måtte Ole så slås med, både dem, der kørte hurtigt og dem, der kørte ureglementeret.  Morten overtog karten på en hæderlig 11 plads, så vidt jeg husker.

Morten kørte mindst lige så godt og afleverede på en 8. plads. I mellemtiden kunne fotografen nyde naturen og konstatere, at Roskilde Racing Center stadig har humor.


Så blev det Mikkel og til sidst Sørens tur. På grafen kan man se, hvordan det gik:

Efter Mortens stint så team ejeren mere udkørt ud end føreren:
(god bedring, Brian)

Hvad de andre havde vundet, satte Søren planmæssigt over styr i sidste stint, så det blev til en tilfredsstillende 11. plads.
Heat
Dato
Points/PlaceringKørte omgange
127. april 20158102
418. maj 20151486
710. juni 201511101

Den endelige placering må vi vente på, check evt, http://www.kfs-lemans.dk/ når de høje herrer har fået den opdateret. Det lave antal omgange d. 18. maj ser måske mærkeligt ud, men det var altså regnvejr den dag. Opdatering: Brian har nu været inde på resultat-siden og konstateret at (jeg citerer): "Det blev til en sammenlagt 28’ plads for vores vedkommende, ud af de 65 tilmeldte hold. Det syntes jeg vi kan være stolte af.
Vi gir den gas i B finalen J
"
Denne gang er der her en helmet-cam video fra Sørens optræden på den skrå bane. Næste gang vil jeg forsøge at overtale Mikkel til at køre med Cam-helmet, så vi andre kan se og lære.

Uden for banen var det en god, gammel russisk motorcykel, der tiltrak sig opmærksomheden. Ural, Dnepr og andre fabrikker lavede i mange år kopier af BMWs boxer cykler, og mange af dem kører endnu.  Jeg har været med til at kigge på en, der havde fået elektronisk tænding monteret sidste år! Så man kan stadig få reservedele...
Derimod er det kommet bag på mig, at der stadig produceres nye maskiner med det gamle look: http://www.autoevolution.com/news/2013-ural-m70-retro-the-road-friendly-sidecar-motorcycle-53715.html# .

Vi ses til finalen.


Sunday, August 24, 2014

På skamlen ... igen!



Finaledagen, og vi var klar! Strategien var også klar: komme i front med det samme og så lade de andre få problemet med at overhale.

Først skulle der dog lige fyldes på, der var kø ved benzinstationen! Motel Wittrup's strategi med at fylde i maverne på konkurrenterne gennemskuede vi med det samme, så den gik vi ikke på. Men de smagte nu udemærket bagefter :-) 




Vores nummermand valgte nummer 20, ikke det bedste valg, skulle det vise sig, men v.f. Da Mikkel havde bevist sine evner til træningen i tirsdags, fik han lov til at starte. Og det gjorde han i bedste aerodynamiske stil.






Det sidste billede lod vi stå et stykke tid, faktisk mere end halvdelen af løbet, så jeg er sikker på, at de alle kan huske vores navn nu. 
Vejret var omskifteligt, men selvom banen var våd fra starten, så slap vi nådigt resten af løbet. En del vind, skyer, sol og ca. 15 grader. 


Nå men det var da bedre end 687 km væk, hvor hr. Magnussen måtte køre rundt på en våd bane. Han klarede sig forresten også godt i dag.
Efter Mikkel fik Ole lov at holde førstepladsen, som Søren så satte over styr til en velkørende herre fra Dong Energy.



Brian tog det ternede flag uden at være blevet overhalet.  Damen i blåt var dog kørt uden for synsvidde, men det er jo ikke nogen skam at tabe til nogen, der kører bedre end en selv. Men pas på hvis I ser denne kvindelige billist i trafikken:

Strategien blev ført ud i livet, som kan ses i denne statistik: 


Under racet blev der lige tid til en afstikker til værkstedet, hvor der blev skiftet dæk til den store guldmedalje. Med den nye asfalt holder et sæt dæk 17-19 timer. Med den gamle, glattere asfalt holdt de ca. 50 timer! Der køres på den hårdeste compound, der kan købes for penge.


Og hvordan kan man så se, om et dæk er ved at være slidt ned? Læg mærke til det lille 'hul' i dækket: når det ikke er der mere, så er det ved at være tid.

Nå men til det væsentlige: det var en god fornemmelse at stå på podiet igen. Der var nydelige sager til vitrineskabet og rosende ord fra arrangøren, som igen har afviklet et glimrende arrangement. De ved godt, hvordan det skal gøres!

Det er klart, at de vandt med så undervægtige kørere.

Til slut fik Brian lige tid til at fundere over, hvem der tog sig af vasketøjet den dag.

Tak til alle, der gjorde dette til en fornøjelig sommer-sæson, nu starter vintertræningen!




Seneste nyt fra vores sladder reporter:
Der var royalt besøg på banen af prinsgemalen "inkongnito" og en Hof-dame (?):
(Prinsen medbragte selv bildækket)
PS: Måske er det bare mig, der synes han ligner prins Henrik?