Brian pressede karten til det yderste i de sidste hektiske minutter ...
mens slaget bliver fulgt fra lægterne med alvorsminer. Men læg lige mærke til tavlen:
Fire minutter og to sekunder er der tilbage af løbet og NCR 2 er på en femtende plads. Men slutter på en 13. plads !! Dvs. på de sidste 3-4 omgange er både Telia 2 og Dong Energy 5 (som var mere end 10 sekunder foran) blevet hentet. Det var da en afslutning der ville noget.
Og så til NCR 1 . Denne gang kunne vi få et rigtigt team billede, da teamet til dagen var blevet suppleret med både fotograf og pit-babe (nu mangler vi bare en pit :-)
Torben kom flyvende fra start (se bare videoen senere i indlægget), men kom hurtigt ind i tæt trafik i længere tid. Der var myldretid blandt de mange gode kørere på banen. Det lykkedes alligevel at køre kareten op på en 12. plads inden det var tid til at skifte fører.
Og her var nok teamets største taktiske brøler! De tre næste billeder viser skiftet. Torben, som jo er den fødte gentlemankører, kommer ind lige efter en konkurrerende kart, og holder tilbage for dem så de kan komme hurtigt ud!! Den slags gentleman kørsel vinder ingen podiepladser : næste gang så parkeres der lige foran snuden på den anden kart så de må bakke for at komme ud :-)

Morten kørte pæne tider,
ligeså Mikkel,
mens Søren sørgede for, at vi endte på den placering vi havde evner til (nej, det er ikke mig på billedet; og det var først da den næste kart ramte ham, at det gjorde ondt!). At komme i mål een placering bedre end den startposition, vi havde kvalificeret os til, må siges at være en vellykket indsats, vi alle kan være tilfredse med.
Naturligvis vandt Dansk Bank (de er bare dygtige!), og der blev udgydt en hel del champagne derover. Tak for denne turnering, vi ses til DM for 4mands hold d. 6. september på Roskilde.
Med lidt held kommer her lidt video fra starten og en af de første omgange af A-finalen (med Torben i hovedrollen).
Til dem der ikke kan få billeder nok kan jeg anbefale(?) http://drop.io/ncrgokart, hvor selv de dårlige billeder vil ligge det næste års tid.