Le Mans, B finale

Dette år kvalificerede vi os til B-finalen, hvilket passer fint med vores målsætning. Det er i hvert fald bedre end C-finalen!

Teamchef Brian var tidligt på banen, og der var check på alt fra starten af. Han havde endda hjemmebagte pølsehorn med, det er lige guf for racer-maver!  Altså, jeg mener .. ok, lige meget, de smagte i hvert fald godt!

Roskilde Racing Center havde måske bemærket, at vi havde en lidt ældre kører på holdet; de havde til lejligheden sat en Hjertestarter op lige ved vores team bord. Så vidt jeg kan se, er det heavy duty modellen, der i nødstilfælde også kan starte en motorcykel eller en mindre bil.

Starten gik i solskin, men der var lovet kraftige regnbyger senere på eftermiddagen. Søren fik lov at starte, kom godt fra start og holdt en 13. plads det meste af stintet. Herefter tog Ole over og gjorde det endnu bedre, med holdets bedste tid på 1:10.687 .  Det gav fotografen tid til at tage en lille video:

Efter et stykke tid blev løbet for kedeligt for en af svingdommerne, som tog sin gode stol og

krøb ind i hulen til de andre, hvorfra de holdt skarpt øje med hamburgerboden ...

I mellemtiden gav de den gas hos Wittrup Motel:

Som man kan se på billedet havde Ole endda overskud til at holde øje med fotografen.

Da Ole havde spolet en 8. plads hjem, overtog Peter og gav os alle en opvisning i forskellige svingteknikker. Det er usædvanligt, at man rækker hånden ud i svingene på banen, men en gang blev det observeret:

Så vidt vides var det ikke henvendt til Peter.

Spøgelsesbillister ses også sjældent her, men alligevel har banen fået monteret to lys, der vender modsat køreretningen. Man håber, at de lyser rødt.

Sidste mand på banen blev Brian, som skulle redde æren. Det lykkedes at komme i mål med æren i behold på en fin 15. plads.

(Hint til RRC: Spindelvæv og støv øger ikke læseligheden)

Hvorfor Brian ser så bister ud på det afsluttende billede vides ikke med sikkerhed, men helt tilfreds med sin kørsel var han åbenbart ikke.

Uden sammenligning i øvrigt, så klarede vi os en hel del bedre end en vis Kevin, der på samme tidspunkt også afleverede sin bil ved slutningen af hans løb 687 km væk:

Og hvordan gik det så med vejret?  Tjah, da jeg kørte fra banen begyndte det at dryppe, inden jeg nåede Roskilde væltede det ned.  Det bekræfter mig i, at vi var med i den rigtige finale.  

Vi ses på banen.

Ny, ny, ny

Nyt år, nye karts og en ny fører!  Som det snart er blevet tradition, var NCR Gokart team på pletten da Roskilde Racing Center åbnede den nye sæson.

Solen havde skinnet hele dagen, og det lignede næsten forår, da vi kørte mod Roskilde. Men foråret var ikke kommet helt til Roskilde, her var der overskyet og blæsende. Men det var fint vejr at køre i, og de nye, friske dæk stod forbavsende godt fast på asfalten, på trods af den lave temperatur.

Der var helt nye og rene karts fra Dino:

Det er altså Honda motorer ... det kan vi godt lide ;-)   Min CB360 kan dog godt rende fra sådan en kart, men det hjælper også med seks gear. Men de nye karts kørte en anelse hurtigere end vi et vant til på RRC.

Den nye fører i dag var Peter, velkommen.  At Peter har prøvet indendørs gokart tidligere var til at få øje på; uden at kende banen lavede Peter meget respektable tider, og var i stand til at forbedre dem heat for heat. Peter er kandidat til Rookie of the Year prisen i skarp konkurrence med Jan, som vi endnu har til gode at få på banen.

Den lille, røde dims på billedet nedenfor er transponderen, som hjælper med at registrere omgangstiderne. Firmaet bag leverer også program og database til at gemme resultaterne. De er, så vidt jeg husker,  ret markedsdominerende indenfor mange racing sportsgrene.

I dagens anledning bliver der også lige plads til et billede af den nye kører og af vores catering-chef, Brian.

Nu er det tid til at restituere de ømme vintermuskler, inden vi mødes på banen igen.